top of page

Kim Wilde – en uforglemmelig dag med min søn

 

Kim Wilde har været min store musikalske favorit gennem mange år. Den 6. juni 2019 fik jeg endelig mulighed for at opleve hende live i Roskilde Kongrescenter. 

 

Dagen blev ekstra særlig, da min veninde desværre måtte melde afbud. Jeg blev meget ked af det, fordi jeg havde glædet mig længe. Min yngste søn Tobias så min skuffelse og sagde:

 

"Jeg tager med, mor. Du skal bestemt ikke aflyse."

 

Det blev også Tobias' allerførste koncert. Vi brugte dagen i Roskilde, hvor jeg viste ham steder fra min barndom og ungdom – min skole, byen og restauranten, hvor jeg ofte kom som teenager.

 

Under koncerten hjalp Tobias mig med at tage billeder, når jeg ikke kunne stå op længere ad gangen. Han overraskede mig også med en Kim Wilde T-shirt, som jeg stadig har i dag. Den er siden blevet min natbluse, og hver gang jeg tager den på, tænker jeg tilbage på den fantastiske dag.

 

Koncerten var en stor oplevelse, men det bedste minde er tiden sammen med min søn. Det blev en dag fyldt med musik, omsorg og fælles minder, som jeg aldrig vil glemme.

bottom of page