Min historie
Min historie begynder før jeg selv kan huske.
Et sted langt væk – i Vietnam.
Et sted jeg ikke har været,
men som alligevel er en del af mig.
Som barn var det ikke noget, der fyldte.
Det var ikke noget, vi talte om.
Først som voksen er jeg begyndt at forstå,
at det stadig lever i mig.
Jeg kom til Danmark som barn.
Et nyt land, en ny familie,
og et liv jeg skulle lære at finde mig selv i.
Udefra lignede det måske en ny begyndelse.
Men indeni var der meget, jeg ikke forstod.
Følelser, jeg ikke havde ord for.
En uro, der stille fulgte med.
Jeg lærte tidligt at tilpasse mig.
At være den, man forventede.
Men et sted indeni var der noget,
der ikke helt fandt sin plads.
Der kom et tidspunkt i mit liv,
hvor noget begyndte at ændre sig.
Jeg kunne ikke længere bare tilpasse mig.
Noget indeni sagde fra.
Det var ikke altid tydeligt.
Ikke altid nemt at forstå.
Men jeg begyndte langsomt at mærke mig selv.
At stille spørgsmål.
At søge efter sandheden om, hvem jeg er.
Og hvad jeg har været igennem.
Jeg er et andet sted i dag.
Ikke fordi alt er blevet nemt.
Men fordi jeg har fundet en ro i mig selv.
En forståelse.
En accept.
Jeg bærer stadig min historie med mig.
Men den bærer ikke længere mig.
Jeg har lært at leve med det, jeg har været igennem.
Og langsomt finde styrke i det.
Gennem mine billeder,
min kunst
og mine oplevelser
har jeg fundet en måde at udtrykke mig på.
En måde at være i verden på –
som føles rigtig for mig.
Der er stadig dage, der er svære.
Men der er også lys.
Og i dag kan jeg mærke det.